En familie, der i årevis har omgået danske regler for indvandring, kun har indgået ægteskaber med udlændinge fra eksotiske steder i så mange generationer at man kan stille spørgsmålstegn ved deres danskhed, har sparsom integration med almindelige danskere, lever på understøttelse fra offentlige midler, avler som rotter og betaler ikke skat.

men det stopper ikke her --->

Retorikken leder en almindelig dansker hen på tanken om, at der tales om personer, der er er mørklødede fra f.eks. Afghanistan.
Udtrykket “avler som rotter” blev anvendt for over 30 år siden af Mogens Glistrup. Han blev da ikke retsforfulgt mens han var formand for Fremskridspartiet.
Jeg har selv 4 børn, og kunne vel falde ind under begrebsrammen. Og hvad værre er - jeg er egentlig ret tilfreds med at have bidraget til at frembringe 4 børn.
Sager om Tamiler, der ikke fik den familie sammenføring, de burde, vækker også erindring for en dansker, der er mere end 30 år gammel.
Men mærkværdigt fortsætter retorikken - nogle gange bare mere underforstået. Rotter erstattes af kaniner, antydningerne i mere overfladiske former, men med nok indhold til at tale til en dansk bevidsthed. Og den har de sidste knap 10 år været mere højtråbende.
Vi sad og så en film en dag, hvor en kom ind i filmen og for at følge med spurgte: “Hvem er det jeg skal holde med ?”
“De hvide, det er altid dem, man skal holde med.” OK - ironisk ment, men måske alligevel noget, der ligger dybere end vi bryder os om. Vi der er opdraget med John Wayne og westerns hvor indianerne altid var skurke. Michael Moores bog “Dumme hvide mænd” leverer ihvertfald ret god argumentation for at der fortsat ligger rester af dybe -farvefænomener. Sorte piger kan bedst lide hvide dukker ! Fremmede laver ballade ! (nå måske har vi glemt Blekingegadebanden og Ungdomshuset).
Men fænomener kan tolkes.
Teksten handler kun om noget af de hvideste, mest accepterede, højt uddannede og folkeligt støttede man kan forestille sig, men leder tanken hen på mørke, der sniger sig hen over grænsen og lever på at udnytte vores rigdom.
Måske kom jeg ikke så godt fra det - endda er jeg tilhænger af det danske monarki.
Min tanke er blot ved ironi, at gøre opmærksom på, at beskrivelsen både dækker indvandrere og det mest respektable, vi kan tænke os. Måske skulle det få os til at se på indvandrere på en anden måde.

Log på

Om mig

Jeg er Martin S

Kontakt mig her - når jeg finder ud af at lægge en formular.

Facebook feeds

Lidt om tid

Jeg er også med i Ældresagens IT-support

Bunden er nået

Her !

Jeg tester lige ny skabelon

Det kan blive skrækkeligt

Tilfældigt billede

Billeder